Vilas Holst Jensen

Som formidler er mit mål at skabe tillid mellem borgere, medier, virksomheder og organisationer. Jeg har flere års erfaring fra journalistik og er trænet i at formidle komplekse budskaber og processer på en måde, der gør dem forståelige og relevante for alle typer af mennesker.

Mit altid optimistiske og håbefulde sind — koblet med min loyalitet og empati — giver mig en indbringende evne til hurtigt at danne tætte og tillidsbærende relationer med både venner, kollegaer og professionelle samarbejdspartnere.

Jeg har en skarp analytisk sans og excellerer i tidspressede situationer. Min arbejdsomhed og mit kølige overblik er værdifulde aktiver, der allerede har givet mig et bredt CV og introduceret mig til både formel og uformel ledelse – alt sammen i en alder af foreløbigt 25 somre.


Fra reportager til printforsider og politiske analyser

Vedlagte eksempler fra mit portfolio viser bredden såvel som dybden i min formidling
Om mig

10 år som formidler

Datoen kan jeg huske endnu. Den 08. juni 2015. Morten Østergaard, daværende økonomi- og indenrigsminister, havde inviteret mig til at interviewe ham i Radikale Venstres valgbus under folketingsvalgkampen i 2015.

10 år efter mit første ministerinterview er jeg både blevet kaldt en »demokratisk gave«, »et inspirerende og utrætteligt element i journaliststanden på Borgen« og “OK sjov” .

Vigtigst af alt, er jeg dog blevet både klogere og skarpere. Jeg er modnet og har fået retning på, hvad jeg gerne vil med min karriere.

Grundmotoren er dog den samme. Jeg ønsker at gøre folk klogere— på dem selv og på verdenen. Jeg vil bidrage til, at vi har et fælles vidensgrundlag som fundament for at demokratiet også vil stå igennem hele min levetid.

Læs mere om mig

Erfaring fra fem forskellige nyhedsredaktioner

Som journalist på adskillige nyhedsmedier er jeg blevet særdeles skarp til at formidle til alle typer af målgrupper. Samtidig ved jeg, hvordan jeg hurtigt tilpasser mig en ny arbejdsplads’ værdier og strategier.

Baggrund i samfundsvidenskab

Min bachelor- og kandidatuddannelse fra Syddansk Universitet giver mig en samfundsvidenskabelig baggrund, der gør mig i stand til at læse, forstå, analysere, perspektivere og formidle viden og data fra forskningsverdenen med respekt for både den videnskabelige metode og den gode fortælling.

Erfaring med ledelse

Som eventansvarlig hos RÆSON og formand for Kredsen af Journaliststuderende i Odense har jeg allerede opbygget erfaring med formel ledelse. Min erfaring med uformel ledelse er endnu bredere og tæller bl.a. en proces om at modvirke mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø på en arbejdsplads.

“Gennem studietiden har Vilas markeret sig som en engageret studerende, der ikke kun har imponeret med faglige evner, men også har haft overskud til et engagement ud over det sædvanlige. Alt sammen er det et udtryk for, at han også tager hånd om andre omkring sig, og at han formår at drive såvel sig selv som andre godt frem i verden.”

Peter Bro
Centerleder ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet
Den 27. januar 2025.

Det siger folk om mig

Kontakt mig

Giv mig et kald

+45 28 40 51 44

Send mig en mail

vhj@vilashjensen.dk